Det koster penge!
Alec på 2 ½ år vil som så ofte før ringe til sin farmor.
Så far giver ham en hjælpende hånd og ringer op, mens Alec venter spændt med røret i hånden. Der går nogen tid og der sker ikke noget, så Alec begynder at efterligne ringetonen i telefonen.
Far siger så til Alec: ”farmor er ikke hjemme, vi kan ringe senere”
Men Alec vil ikke give telefonen fra sig.
Far: ”Alec, det koster penge”
Alec: ”jeg har”
Hvorefter han styrter ud i gangen, kravler op på ”gul” (hans gule stol), stikker en hånd dybt ned i fars jakkelomme og styrter tilbage med en 10’er.