Forleden dag besøgte jeg min faste shawarma-bar.
Ved disken stod en knægt på omkring 10 år.
Han havde skoletaske på ryggen, briller på næsen og i højre hånd krammede han dagens kontanter.
Ekspeditionen foregik nogenlunde sådan her:
- Jamen, så skal jeg ha en shawarma. Det er 15 kr. ikk’?!
- Jo
- Hvad koster dine sodavand?
- En ti’er
- Hvad?!
- En ti’er
- Hvad? For en dåsesodavand?!
- Ja min ven. For en dåsesodavand
- En ti’er?!
- Ja *suk*
- Det er dyrt! For en dåsesodavand
*Lænende sig ud over disken* - Shavarmaerne er billige, så…derfor koster sodavandene…
- Hmm…
- Så skal jeg ha’ en stor shavarma…det er en tyver ikk’?!
- Jo, det er en tyver
- Ok…jeg skal ha den med. Har du en ske jeg ka’ få med?!
- En ske? Du har vel en ske derhjemme…
- Jeg skal på fritidshjem bagefter
- Jeg har en gaffel du ka’ få med…skal jeg også bære dig derhen??!!
- Næh, jeg er på cykel…