Storcharmør af Guds nåde. :o))
Det var sommer og vejret var skønt udenfor. Som bekendt så gør sommeren altså noget ved os. Det skal lige siges, at jeg var temmelig nyklækket pædagogmedhjælper på det tidspunkt.
Vi smurte børnene ind i solcreme inden de skulle ud og Rune på 6 år havde udpeget mig til at give ham solcreme på. Han var en kæmpe storcharmør trods sin meget unge alder og mens jeg gav ham solcreme på, udviklede samtalen sig således :
Rune: - Ih, Sissel.. Du er bare så sød!
Sissel: -Tak, Rune. Jeg synes osse du er sød.
Rune: - Du er dejlig og smuk. Du har flotte lange lyse krøller..(!)
Sissel: - Nåh, syn’s du virk…
Rune: - Jaja og strålende øjne.
Sissel: -Javel ja… *host*
Jeg var selvfølgelig rørt, men vidste ikke helt hvor jeg skulle gøre af mig selv efterhånden og de andre pædagoger begyndte mildt sagt at vræle af grin. Tænkte : “Hvad sker der for drengen?!?” Han var jo ufattelig veltalende og charmerede alt omkring sig trods sine kun 6 år.
Rune fortsatte ufortrødent :
“Og sød næse og pæne tæer…”
Og videre deruda’…
Jeg nåede lige og tænke : “Hvor hulen lærer han den slags teknikker henne?” I samme øjeblik faldt Rune i med et brag og viste heldigvis at han stadig bare var sine 6 år :
“Ja, og så ææææælsker jeg den måde tænderne sidder fast i dit tandkød på..!!”
Så ka’ vi lære det…!! 