lørdag 29. juli @ 19:33

Endnu et par sommerferiesmil

På vej til købmanden , skal Sascha & Maia ( tvillinger på 5 år.) hjælpe med at bære varer hjem, men Maia har travlt med nogle myrer hun har fundet, som kravler rundt på hende………..og hun siger nej.
…så siger farmor : ” skal Sascha og farmor bare arbejde………..og du skal lave ingenting.?”
….så lyder det fra den solidariske tvilling :” kan du ikke se, hun
arbejder med tissemyrer.”

…..NÅÅÅ-JOOO. :-)

…ET PAR TIMER SENERE, kommer Maia løbende fra soveværelsets madraslege : “Farmor, farmor…..nu har vi lært at lave MÆLKEBØTTER. ” koldbøtter…..

lørdag 29. juli @ 19:32

Flere sommerferiesmil

Farmor og Maia 5 år, står på badeværelset…….og farmor tager tænderne ud….
Maia ser længe på det….så siger hun :” hvorfor tager du dine læber af.?”
( hun hentydede vist til det lyserøde, der udgør gummerne.)

lørdag 29. juli @ 19:31

Sommerferiesmil

Familien Pihler spiste aftensmad på terrassen, og måtte på grund af sommervarmen rykke indenfor, hvilket udløste en bemærkning fra familiens 4 årige Daniel :”det er fordi…ellers smelter koldskålen.”

fredag 5. maj @ 18:48

Det lyder som…

Min 4-årige datter vælger at putte penge i sin “sparepølse”.

lørdag 4. marts @ 11:51

…ak ja… den juletid…

..Shania på 6 , sidder sammen med de andre børn ved bordet, med gang i juledekorationerne
…..så lyder det pludseligt fra hende: ” jeg ved godt, hvordan juledepressioner ser ud.”